Sårbarheden på Ry Højskole
Energiløshed, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og indre uro. Alle sammen symptomer der kan være til stede under en depression. Depression er blevet en folkesygdom i Danmark. Den bliver især synlig for dem der færdes i små interne samfund, som det der findes på Ry Højskole.
Energiløshed, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og indre uro. Alle sammen symptomer der kan være til stede under en depression. Depression er blevet en folkesygdom i Danmark. Den bliver især synlig for dem der færdes i små interne samfund, som det der findes på Ry Højskole.
Skrevet af Maria Jacobsen
Dette efterårshold på Ry Højskole er særligt bemærkelsesværdigt. Omkring 15 % af de unge døjer med depression, og må få hverdagen til at hænge sammen ved hjælp af antidepressivt medicin.
”Jeg har fået antidepressivt medicin i 2 år nu. For et halvt år siden kunne jeg slet ikke forestille mig en hverdag uden. Man siger, at man ikke bliver afhængig af de nye præparater, men får jeg ikke min medicin, bliver jeg fysisk dårlig,” fortæller Gert, en af de 60 elever på Ry Højskole.
Forstander Ole Toftdahl er forbavset over det høje antal elever, der har brug for lykkepiller. Men ud af en gruppe af 60 mennesker, finder han det ikke underligt, at godt 15 % har problemer.
”Efterårsholdet rummer flere af ’de skæve’ - dem der ikke er gået den lige vej, som fx tager et pitstop på deres uddannelse eller afbryder den helt. Det er der to grunde til. Den ene er selve økonomien. Det normale for de fleste gymnasieelever er at tjene penge i efteråret og derefter rejse eller lignende i foråret. Den anden er, at det ikke går med 100 km/t på efterårsholdet. Det holdet rummer om efteråret giver en tendens til at slappe mere af. Fællesskabet glider alligevel, og det er en enorm udfordring, men lærdommen er fantastisk,”” siger Ole Toftdahl.
Forstander Ole Toftdahl er forbavset over det høje antal elever, der har brug for lykkepiller. Men ud af en gruppe af 60 mennesker, finder han det ikke underligt, at godt 15 % har problemer.
”Efterårsholdet rummer flere af ’de skæve’ - dem der ikke er gået den lige vej, som fx tager et pitstop på deres uddannelse eller afbryder den helt. Det er der to grunde til. Den ene er selve økonomien. Det normale for de fleste gymnasieelever er at tjene penge i efteråret og derefter rejse eller lignende i foråret. Den anden er, at det ikke går med 100 km/t på efterårsholdet. Det holdet rummer om efteråret giver en tendens til at slappe mere af. Fællesskabet glider alligevel, og det er en enorm udfordring, men lærdommen er fantastisk,”” siger Ole Toftdahl.
Fællesskabet på Ry Højskole er en stor blanding, og det kan være en kende udfordrende, at få det hele til at hænge sammen hvis man skal udholde et socialt samvær.
”Det er en udfordring at være sat mellem så mange mennesker, når man er stillet med psykiske problemer. Det kan være svært at være socialt anlagt, og man er i tvivl, om hvad man bør og ikke bør fortælle om sig selv,” fortæller Gert.
”Det er en udfordring at være sat mellem så mange mennesker, når man er stillet med psykiske problemer. Det kan være svært at være socialt anlagt, og man er i tvivl, om hvad man bør og ikke bør fortælle om sig selv,” fortæller Gert.
De mange krav
Kan lægen ikke finde ud af hvad der er galt, får vi stillet diagnoser, sættes i kasser og sendt videre med en æske piller i hånden.
I følge Psykiatrifonden får 15 % af den danske befolkning depressive symptomer. 20 % får angstsymptomer – forbier, panikangst eller vedvarende angst. 20 % får misbrugsproblemer – alkohol, medicin, stoffer. Og ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det. Det kan være svært at være i ung: Vi skal være lykkelige. Men hvordan finder man lykken? Og er det ikke netop dén tanke, der hyler os ud af den? Vi skal have den rette mængde penge, det mest prestigefyldte hus eller måske den smukkeste have. En god uddannelse er vigtigt, og den skal helst igangsættes så hurtigt som muligt. For ikke at forglemme den perfekte krop og det gode udseende.
For hvordan finder man ellers vejen til lykken?
Kan lægen ikke finde ud af hvad der er galt, får vi stillet diagnoser, sættes i kasser og sendt videre med en æske piller i hånden.
I følge Psykiatrifonden får 15 % af den danske befolkning depressive symptomer. 20 % får angstsymptomer – forbier, panikangst eller vedvarende angst. 20 % får misbrugsproblemer – alkohol, medicin, stoffer. Og ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det. Det kan være svært at være i ung: Vi skal være lykkelige. Men hvordan finder man lykken? Og er det ikke netop dén tanke, der hyler os ud af den? Vi skal have den rette mængde penge, det mest prestigefyldte hus eller måske den smukkeste have. En god uddannelse er vigtigt, og den skal helst igangsættes så hurtigt som muligt. For ikke at forglemme den perfekte krop og det gode udseende.
For hvordan finder man ellers vejen til lykken?
Den unge elev, der har fået antidepressivt medicin i 2 år, fortæller:
”Det meste af min gymnasietid var et helvede. Med et fravær tredobbelt så højt som mit gennemsnit og jævnlige samtaler med psykolog og læge. Jeg valgte at tage på højskole for ikke at dumpe ned i et hul igen. Jeg var godt på vej en gang til. Jeg havde fået vendt min døgnrytme op og ned og kunne ikke finde glæden ved noget.”
”Det meste af min gymnasietid var et helvede. Med et fravær tredobbelt så højt som mit gennemsnit og jævnlige samtaler med psykolog og læge. Jeg valgte at tage på højskole for ikke at dumpe ned i et hul igen. Jeg var godt på vej en gang til. Jeg havde fået vendt min døgnrytme op og ned og kunne ikke finde glæden ved noget.”
Det er karakteristisk, at en hvis sårbarhed pryder nutidens unge mennesker, og dette kan også findes på Ry Højskole.
”Jeg oplever, at sårbarheden kommer af uddannelsessystemet. Man skal være perfekt produktiv. I dag bliver de følsomme sorteret fra. Så er det, at de bliver syge,” udtaler forstander Ole Toftdahl.
”Jeg oplever, at sårbarheden kommer af uddannelsessystemet. Man skal være perfekt produktiv. I dag bliver de følsomme sorteret fra. Så er det, at de bliver syge,” udtaler forstander Ole Toftdahl.
Vigtigheden af et fællesskab
”Skulder ved skulder – så gir’ det mening,” synger den østjyske duo De Eneste To. Et musikalsk projekt komponeret af Peter Sommer og Simon Kvamm. Fællesskab giver smag på intense følelser, der river op i virkelighedens dybe flænger. Højskoleeleverne finder tryghed i et fællesskab hvor de er sammen om det meste - står side om side. Mærker nuet omslutte kroppen, og lader sig rive med i tunge bølger af sammenholdets sammensætning.
”Skulder ved skulder – så gir’ det mening,” synger den østjyske duo De Eneste To. Et musikalsk projekt komponeret af Peter Sommer og Simon Kvamm. Fællesskab giver smag på intense følelser, der river op i virkelighedens dybe flænger. Højskoleeleverne finder tryghed i et fællesskab hvor de er sammen om det meste - står side om side. Mærker nuet omslutte kroppen, og lader sig rive med i tunge bølger af sammenholdets sammensætning.
”Jeg føler mig rigtigt godt tilpas her på Ry Højskole, og er i markant bedring. Jeg er ikke længere depressiv, og er her i november måned, begyndt at trappe ud af medicinen.
Jeg tror på, at følelsen af at høre til i et fællesskab, kan give en særlig ro, til at fokuserer på det gode nu og her.. Efter at have oplevet det at skrabe bunden, og tage mig til hovedet, har jeg fundet værdien i simple ting i hverdagen. Det er især en fordel, at være placeret mellem en masse andre unge mennesker, som her på højskolen. Man føler sig ikke alene om sine problemer – Man føler sig forstået.” fortæller Gert.
Gert har ønsket at være anonym.
Gert er et opdigtet navn. Men personens identitet er kendt af redaktionen.
Jeg tror på, at følelsen af at høre til i et fællesskab, kan give en særlig ro, til at fokuserer på det gode nu og her.. Efter at have oplevet det at skrabe bunden, og tage mig til hovedet, har jeg fundet værdien i simple ting i hverdagen. Det er især en fordel, at være placeret mellem en masse andre unge mennesker, som her på højskolen. Man føler sig ikke alene om sine problemer – Man føler sig forstået.” fortæller Gert.
Gert har ønsket at være anonym.
Gert er et opdigtet navn. Men personens identitet er kendt af redaktionen.
