Dyrere sommerkurser på Ry Højskole
Ry Højskoles korte kurser kommer til at koste 400 kroner ekstra. Det er resultatet af årets finanslov.
Af Nina Aagaard
Folk, der planlægger at bruge en uge af sommerferien på Ry Højskole, må tage tegnebogen frem en ekstra gang. Det bliver nemlig dyrere at gå på de korte kurser. Sådan vil højskolen indhente de nedskæringer, der blev vedtaget på finansloven sidste uge.
"Det kommer til at koste 400 kroner ekstra at tage et kort kursus. Det dækker størstedelen af besparelserne," siger Ry Højskoles forstander Ole Toftdahl.
Støtten skæres
Ry Højskole skal spare 283.000 kroner. Det svarer til det, skolen forventede at få i overskud.
"Forhåbentlig kommer der lige så mange elever, som der plejer. Så kan vi godt rumme besparelserne," vurderer Ry Højskoles forretningsfører Ella Hybel.
Ry Højskole er ikke den eneste højskole, som bliver nødt til at spare. Alt i alt skal højskolerne spare 10 procent. Det har Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vedtaget i årets finanslov. Statsstøtten skæres. Men besparelserne er størst på de korte kurser. Ry Højskole fokuserer mest på de lange kurser. Derfor mener Ole Toftdahl ikke, den bliver lige så påvirket af nedskæringerne som andre højskoler:
"Ry har placeret sig et sted i højskolelandskabet, der betyder, at vi ikke denne gang rammes så hårdt. Der er kun korte kurser i sommerferien, så vi bliver ikke lige så hårdt ramt som andre højskoler."
Før fordybelsesugen havde vi både besøg af journalist og korrespondant Jens Nauntofte, der fortalte om Israel-Palæstina konflikten, og repræsentanter fra AWE - Association for World Education - der berettede om hvordan det går frem med udviklingen i forhold til FN's 2015 mål. Det er der kommet forskellige nyhedsartikler ud af, hvoraf der her er nogle eksempler:
FN-mål skader Ghana
FN's 2015 mål er fejlagtige og gør mere skade end gavn i Ghana. Efter en massiv indsats går næsten alle ghanesiske børn i skole. Men de får ikke en ordentlig uddannelse
Af: Nina Aagaard
Ghanas regering forsøger med alle midler at leve op til 2015-målet "Uddannelse til alle", mener T. Tefe, fra Institute of Adult Education på University of Ghana. Den har gennemført en lang række tiltag, for at give fattige familier mulighed for at sende deres børn i skole. Familierne har fået gratis skoleuniformer, gratis læse- og øvebøger. Derudover har regeringen vedtaget en lov, der bestemmer, at alle elever skal have et gratis måltid i skolen.
Magi
Strategien har virket som magi. I løbet af få år er andelen af børn, der går i skole, øget med 25-35 procentpoint. I dag går 93,6 % af Ghanas børn i skole. Men skolerne er ikke gearet til at modtage de mange nye elever, vurderer Tefe. En stor del af lærerne er ikke uddannede. Skolebygningerne er i dårlig stand og 70 % af skolerne har ikke nok plads. Elever bliver undervist i små, mørke klasseværelser eller udenfor, siddende på sten under et træ.
For dem der kan betale
Tefe mener derfor ikke, at eleverne lærer nok. De gode skoler er kun, for dem, der har råd. Ghaneserne må selv betale, hvis deres børn skal have en ordentlig uddannelse. Derfor bidrager regeringens strategi reelt til dannelsen af et klasseopdelt samfund. Tefe frygter, at Ghana i fremtiden bliver delt i to klasser - uddannede og uuddannede. Det vil skabe splid og vold. Derfor kalder han "uddannelse for alle" "uddannelse til problemer".
Kun en drøm
Regeringen bør ikke fortsætte strategien. I stedet skal de sørge for, at omkring 30 % får en ordentlig uddannelse. Gradvist kan andelen så øges. Problemet med 2015-målene er, at de er opstillet af folk, der er langt væk og ikke har forståelse for Ghanas situation. "Det er kun en drøm", udtaler Tefe.
